Træet

Hvor er mine blade, mine knopper?
Mine grene er borte, mine kvister brudte.

Jeg spredte alle mine blomster ud over verden.
Sommer vilde jeg skabe.

Jeg spredte alle mine blomter ud.
Jeg har ingen tilbage selv.

Engang sived der saft i mine stængler,
der stod en store krone om min stamme,
den bøied sig i vinden,
den blade skjalv for hvert drivende pust,
og varm sne titted ud fra det grønne.

Å, hvorfor drysset jeg sneen ned?
Kanskje har jeg ikke drysset sommer i et eneste hjerte.
Nu er alt nøgent.
DetDet er blot min tørre stamme og det kolde blådyb.

-Dog, hvad er det?
Der bøier sig noget ud af min stamme.
Det er somom hele jorden dirrer.

Forunderligt. Jeg føler en ny kvist springe ud.
Den er sterk som en sten.
Jeg vet ikke hvorhen den peger.
Jeg vet ikke om det er op mod det høie,
eller om det er ind mod det dybe.
Det er millioner stjerner omkring.
Er det sneen jeg fordum spredte?
Mine knopper, mine blade, mine stængler er borte.
Jeg eier kun en eneste stenhård kvist.
Engang sivet der saft i min stamme.
Malm, malm hører jeg klinge i min kvist.

Regner

En er en, og to er to -
vi hopper i vand,
vi triller i sand.
Zik zak,
vi drypper på tag,
tik tak,
det regner idag.
Regn, regn, regn, regn,
øsende regn,
pøsende regn,
regn, regn, regn, regn,
deilig og vådt
deilig og råt!
en er en, og to er to -
vi hopper i vand,
vi triller i sand.
Zik zak,
vi drypper på tag,
tik tak,
det regner idag.

Det er som alt brydes i os

Det er som alt brydes i os,
tar tag i os, styrkeprøver i os,
det vi arved efter forfædre, vi aldrig har kjendt.

Det er som alt brydes i os,
- og vi længes efter ro engang imellom,
længes efter fugle, længes efter skov,
længes efter eventyrets stille guldpragt.