Bokelskere.no

Hvor saa jeg før denne Hests Skabilken
og denne traurige Ridders Aasyn?
Kanhænde var det for længe siden
en tidlig Morgenstund i Granada?-

O, Don Quijote ifra la Mancha!
Det er jo dig og din Rosinante,
som kommer til mig i Ensomheden.
O, vær velkommen, min stolte Frænde!
Se hvor det smiler om hele Verden
selv Jordens stengraa og øde Ansigt:
Se hvor det smiler i Aftensolen
af os to, Herre ifra la Mancha!

Jeg tænder op i Ovnen og sætter Kaffekjelen tilrette på Pladen. Saa lægger jeg mig igjen, og ligger og koser mig og hører paa Bjerkeveden, som knitrer saa muntert, og ser paa Ovnslyset, som danser op og ned paa væggen, og merker, hvordan den krydrede Duft af Veden driver ud i det halvmørke Værelse.
For et Velvære at ligge slig og døse.

En Julikveld med blank Sjø fra Brygge til Brygge. Over fra den anden Side af Havnen høres nu og da Klunk af et Mundspil. Det er vel en Smaagut, tænker jeg, som ligger paa Ryggen forud i en Skjægte. Og han glor op i Kveldhimlen, og han tænker paa ingenting, lader bare Kveldsolen skinne paa sig,- og saa klunker han nu og da paa Mundspillet-ganske tankeløst, men saa det uvilkaarligt falder sammen med det svage Klunk af Smaasjøen mod Baaden.

Frua var forresten et rigtig triveligt Fruentimmer, og Jentungerne var saa en kunde æde dem alle sammen, saa runde og hvide var de i Kjødde, det maa æ seje som sandt er, endda jeg ikke er noen Ungdom længre netop.

Nu sidder vi sammen paa Kjøkkenbenken igjen med vore rygende Bolle foran os. I Kaffen er der Kandissukker paa Hyssing, og alt er som før saa velsignet og fredeligt. Solen skinner indad Kjøkkenvinduet, og Sjøen smaarisler under Gulvet mellem de Bjælker, Huset er bygget paa.