Bokelskere.no

HELMER
Nora, hvor du er urimelig og utaknemmelig! Har du ikke været lykkelig her?

NORA
Nej, det har jeg aldrig været. Jeg trode det; men jeg har aldri været det.

HELMER
Ikke - ikke lykkelig!

NORA
Nej; bare lystig.Og du har altid været så snil imod mig. Men vort hjem har ikke været andet end en legestue. Her har jeg været din dukkehustru, ligesom jeg hjemme var pappas dukkebarn. Og børnene, de har igen været mine dukker. Jeg syntes, det var fornøjeligt, når du tog og legte med mig, ligesom de syntes det var fornøjeligt, når jeg tog og legte med dem. Det har været vort ægteskab, Torvald.

KROGSTAD
Lovene spørger ikke om bevæggrunde.

NORA
Da må det være nogen meget dårlige love.

En sangfugl må have rent næb at kviddre med; aldrig falske toner.

Helmer: Du er først og fremst hustru og mor.

Nora: Det tror jeg ikke lenger på. Jeg tror at jeg er først og fremst et menneske, jeg, likså vel som du, - eller iallfall at jeg skal forsøke på å bli det.

Helmer: Jeg skulle gladelig arbeide netter og dage for deg, Nora - bære sorg og savn for din skyld. Men der er ingen som ofrer sin ære for den man elsker.

Nora: Det har hundre tusen kvinner gjort.

Helmer: Å, du både tenker og du taler som et uforstandig barn.

Nora: La gå. Men du hverken tenker eller taler som den mann jeg skal kunne slutte meg til. Da din forskrekkelse var over, - ikke for hva der truet meg, men for hva du selv var utsatt for, og da hele faren var forbi, - da var det for deg som om slett ingen ting var skjedd. Jeg var akkurat som før din lille sanglerke, din dukke, som du herefter skulle bære dobbelt varlig på hendene, siden den var så skjør og skrøpelig. (...) Torvald, - i den stund gikk det opp for meg at jeg i åtte år har levet her sammen med en fremmed mann, og at jeg hadde fått tre børn -. Å, jeg tåler ikke tenke på det! Jeg kunne rive meg selv i stumper og stykker.