Bokelskere.no

Hvem er ulykkelig ? - Den som har nået en mørk hemmelighet at bære.

Gud, hvor de har ræt, disse moralister som advarer de unge piger mot forranglede mandfolk. Der skulde være offentlig mandfolkmønstring hvert år; og alle sådanne fyrer der ikke mere kan andet end fordærve racen og gjøre sine koner hysteriske, de skulde stikkes og kastes i en kalkgrube.

Når Fanden blir gammel, går han i kloster.
Fælt rimeligt;- hvad skulde stymperen ellers ta seg til ?

Disse arme ægtemænd ! Allesammen begynder de med at være overlegne; de " behøver ikke lenger" de gamle venner; tar afstand altså, eller bryter overtvert. Men hvem ved ? , om et par år kommer de kanske igjen; - de må dog tilsidt have nogen " som de kan tale med" .

"De to skal være sammen om alt, dele alt. - "Vil De kanske at hun skal være sammen med manden på rangel også", spurte agenten. - " Ja, naturligvis! Det vilde netop være kjekt!", sa den unge, lidt forbløffet. Jeg støttede den unge fyr: " når kvinden er med, blir rangelen mere civiliseret." Agenten gispende.

Men det er vel slik. Vi går alle og tager feil af hinanden. Hvem pokker gidder se efter, hvad der kan være bag den og den måske; vi tager altså masken for god, og er overinkjøbet taknemlig, fordi folk lyver lidt for oss. Hvilket helvedes hundehus og galehospital vilde ikke verden bli, om vi alle sammen viste vore sande træk og gav os til at hyle som hjertet lider til !

Noget av det snurrigste som hender, er når to forhenværende svirebrødre og helvedesbrande træffer hinanden igjen efter mange års forløb, og den ene er sin fortid tro, medens den anden er bleven sjelesørger.

Først da er en mand helt fornøiet med sig selv, når han føler sig beundret af en kvinde ".

Bare det at have ombytte sine gamle udbrugte svirebrødre med en ung, fornuftig kvinde er en kolossal profit.

" Døden er det eneste som er sikkert , siger man. Ja; men den er ikke at stole på alligevel. Den kommer nok; men den kommer ikke i rette tid. "