Der stod en sten udenfor min hytte, en høj, graa sten. Den havde et udtryk af venligsindhed mot mig, det var som om den saa mig, naar jeg kom gaaende, og kendte mig igjen. Jag lagde gærne vej forbi denne sten, naar jeg gik ud om morgenen, og det var ligesom jeg efterlod en god ven der, som vilde vente paa mig til jeg kom tilbage
Sist sett
