Du spørger

Du spørger undrende, hvorfor jeg græder
i dette næsten hellige minut,
hvor vi har genopvækket glemte glæder,
og sjælens tunge ensomhed er brudt.

Med barnets sunde fred i dine lemmer,
og blikket fyldt af midlertidig ro,
er du for mig en lykkelig, der glemmer
et par sekunder, at vi dog er to.

Og du vil nærme dig med gode hænder,
med kys og ord, der ikke trøster mig -
jeg bærer på en sorg, du ikke kender,
jeg græder kun, fordi jeg elsker dig.

Tove Ditlevsen (1918-1976) Danmark

Godt sagt! (1) Varsle Svar

Sist sett

Inger-LisejunieJohn LarsenFredrikDemeterLisbeth Kingsrud KvistenSynnøve H HoelAlice NordliKikkan HaugenTonje SivertsenAstrid SæverhagenBente NogvaAnne Berit GrønbechKetilIreneleserElin FjellheimHeidiVannflaskeKirsten LundHeidi Nicoline ErtnæsTove Obrestad WøienG LEvaHilde Merete GjessingBeathe SolbergLeseberta_23PiippokattaIna Elisabeth Bøgh VigreHilde H HelsethKarina HillestadTalmaPrunellaElisabeth SveeAnne-Stine Ruud HusevågKarin BergBård StøreTrygve JakobsenIngeborg GCamillaBenedikte