Bokelskere.no

Og, endskjønt I er' saa sande,
maa jeg troe, I aldrig gro'de,
blandt de andre paa vor Klode,
men engang i Edens Lande:
Blomstre! at I derfor ere
Blomstre vel, men endnu mere:
Blomsterblomstre, disse liig,
som fortrylle oss i Haven,
som en Aand i Himmerig
ligner Liget under Graven.