Bokelskere.no

«Ja, jeg vet godt hvordan pappa var», kan hun høre datteren si, og er det ikke typisk. Når de snakker om ham, da kommer en omtenksom klang i stemmen til Tove, da kommer alt dette varme og smidige og ydmyke, alt dette velavstemte og kvinnelige hun ellers mangler, det som kunne gjort datteren – det er Edel overbevist om – så attraktiv for den rette typen mannfolk istedenfor disse keitete mennene hun alltid har hentet hjem. Det er som om hun skulle samle på løshunder.