Den tanken kjem iblant over meg, at om liding hadde vore muleg å beskrive, ville den liksom fått ein stad å ta vegen. No har den ingen stad å ta vegen. Det kjem iblant for meg at all denne lidinga som ikkje lèt seg beskrive, at den hopar seg opp ein eller annan stad og hopar seg opp og dannar ei umåteleg mengd med oppdemd energi som frisleppt kunne velte fjell over ende og drive fabrikkar, som kunne utrette noko aldeles forbløffande uhøyrt, slikt som enno ingen har høyrt tale om.

Godt sagt! (2) Varsle Svar

Sist sett

kntschjrldAnne Berit GrønbechMarit HøvdePiippokattaTurid KjendlieVioleta JakobsenHarald KsomniferumStig TKirsten LundRune U. FurbergChristofer GabrielsenTheaJan Arne NygaardIngunn STor-Arne JensenTine VictoriaMarianne_Hanne Kvernmo RyeVannflaskeGodemineSigrid Blytt TøsdalAnita NessIngvild SBeathe SolbergritaolineBookiacJakob SæthreSol SkipnesBente NogvaReadninggirl30mgeAstrid Terese Bjorland SkjeggerudLinda NyrudWenche VargasKatrinGVibekeAvaCarine OlsrødReidun Anette Augustin