Bokelskere.no

Dulgt kjærlighed

Han tvær over bænkene hang;
hun lystig i dansen sig svang.
Hun lekte, hun lo,
med én og med to; -
hans hjærte var nær ved at briste,
men det var der ingen som visste.

Hun gik bak ved laden den kvæll,
han kom for at sige farvel.
Hun kastet sig ned,
hun græd og hun græd:
sit livshåb, det skulde hun miste.
Men det var der ingen som visste.

Ham tiden fallt frygtelig lang.
Så kom han tilbake engang.
- Hun hadde det godt,
hun fred hadde fåt;
hun tænkte på ham i det siste.
Men det var der ingen som visste.

Bjørnstjerne Bjørnson