I vinters så jeg én sidde og hænge på ryglænet af en af bænkene med sin lange tynde hals. Dens fødder var helt hvide, og den reagerede dårligt på, at jeg gik forbi. Den måde, hvorpå vinteren tog i dens halsfjer, var ved at få mig til at gå tilbage til den og sætte mig ved siden af den. Det er en måde, pinen skal trækkes ud på, det er måden, det aldrig rigtig svinger sig op på, og jeg vil ikke røre ved fugle, hverken levende eller døde fugle.
(fra novellen «Hejren»)
Sist sett
