Det har alltid syntes mig, at der er blevet gjort stor uret imod kvinden derved, at hun ikke nogensinde har været alene i verden. Adam hadde jo dog en tid, om den var lang eller kort, hvor han kunne vandre omkring på en frisk og fredelig Jord, og se på dyrene i sine egne tanker. Vi har nok alle, fra fødselen af, en erindring om den periode. Men stakkels Eva kom lige ind i en verden, hvor hun fandt sin mand etableret, med alle hans fordringer på hende. Dette er da også et klagemål, som kvinden længe har haft imod sin Skaber: Hun føler at hun har et krav på ham, en ret til for en tid at have Paradiset for sig alene. (Fra "Den gamle vandrende ridder")