" Durdei hadde vore ekkja i mange aar. Det vart trettan til hausten - helgemess tider. Men ho sat med jordi framleis. Og det hadde ikkje svive fyr henne aa " gje´ifraa seg" med det fyrste helder. -
So lenge han Per ikkje gifte seg, kunde det vera best som det var. Tok han i mot jordi fyrr han fekk kona, vart det likevel Durdei som laut vera matmôr. Daa kunde ho likso godt sitja med alt - baade eign og andsvar.
Nokor hast var det ikkje verdt aa fara med - fyr han Peder helder, totte Durdei. Ein vart alltid tidleg nok gift, og han var berre paa det ein og trettiande sidan kyndelsmess. -"