Du gav meg augo dine
Over det vinterfrøyste,
det nakne og aude,
vende soli sitt strålande
auga mot jordi.
Livet stod upp av daude.
Alt vende seg lengtande
upp imot ljoset
og livna.
Strå spira.
Blomar blømde.
Lauv spratt.
Angane fløymde.
Du gav meg augo dine
og hugen vendest til deg.