Maria kunne næppe finde friske urter længre i bjergene, men vi vedblev at mødes. Vi blev meget fortrolige, det endte med, at vi hånd i hånd vandrede rundt på skråningerne og brød oss pokker om, hva Aina mente eller ikke mente. På anden måte rørte vi ikke hinanden. Maria lå endnu under for Makedoniens uskrevne love, og jeg var ikke den, der ville gøre det vanskeligere for hende. Men jeg var kommet til den konklusjon, at jeg elskede hende av hele mit hjerte, annerledes kunne jeg ikke forklare mine følelser. Kom der bud om, at Stellios, hennes mand var død, ville jeg have jublet. Sådan er kærlighed nemlig, hensynsløs og egoistisk.

Godt sagt! (3) Varsle Svar

Sist sett

MartinBeathe SolbergTine SundalEllen E. MartolritaolineAnne-Stine Ruud HusevågTonje-Elisabeth StørkersenAvaHildeAud- HelenElinBeJakob SæthreKari ElisabethHarald KKirsten LundMartaifartaLars MæhlumToveLene AndresenMads Leonard HolvikAndreas BokleserSolveigHeidiPiippokattaEirin EftevandTanteMamieEivind  VaksvikSinnsfarerReidun SvensliLisbeth Kingsrud KvistenHeidi HoltanAskBurlefotMarenIvar SandMartine GulbrandsenPia Lise SelnesWencheAnn-ElinPer LundAkima Montgomery