Ja, ja; vi er flinke, vi menneskebørn. Vore nødvendigheder og inskrænketheder digter vi om til dyder og er kry af dem. Som vi omgjør vor slægtsopholdelsesdrift til «kjærlighed», således blir den brutale omstændighed, at vi er vanedyr legemlig-åndeligt bundne til et bestemt milieu, omfantasert til en poetisk illusjon som «fædrelandskjærlighed».