PROFESSOR RUBEK
Ja hvad så! Så er vi jo fri. Og det er endnu tid for os at leve livet, Irene.
IRENE ser tungt på ham
Livsbegæret døde i mig, Arnold. Nu er jeg opstanden. Og spejder efter dig. Og finder dig. – Og så ser jeg, at du og livet ligger lig – ligesom jeg har ligget.
PROFESSOR RUBEK
Å hvor du er vildfarende! Livet i os og omkring os gærer og bruser som før!
IRENE smiler og ryster på hodet
Din unge opstandne kvinde kan se hele livet ligge på ligstrå.
PROFESOR RUBEK slår armene voldsomt om hende
Så lad os to døde leve livet en eneste gang til bunds – før vi går ned i vore grave igen!