PROFESSOR RUBEK gentager drømmede
Sommernat på vidden. Med dig. Med dig. (Hans øjne møder hendes) Å Irene, - det kunde ha' været livet. - Og det har vi forspildt, - vi to.
IRENE
Det uoprettelige sér vi først, når - (bryder kort af)
PROFESSOR RUBEK sér spørgende på hende
Når -?
IRENE
Når vi døde vågner.
PROFESSOR RUBEK ryster tungsindig på hodet
Ja, hvad sér vi så egentlig?
IRENEVi sér, at vi aldrig har levet.