Der er noget, jeg sidder og ej kan forstaa:
Hvi skæres de aks, hvi gulner det løv,
hvi visner alt sommerens liv til støv?
Hvi grønnedes græsset for blot at forgaa?
Jeg tænker derpaa.

De aks skal mætte de hungrige munde,
men græsset blev grønt for at visne til hø,
og løvet har skygget de solrige lunde.
Men jeg, - hvi spired det glædens frø
i min sjæl forat dø?

Jeg spørger og raaber til havets skum,
til jorden og bjerget og sivet,
til stenen og stormen og himlens rum,
til alting, som øren er givet:
Har jeg bedt om at fødes til livet?
Men himlen og stenen og stormen er stum.

Godt sagt! (5) Varsle Svar

Sist sett

AQuariusG LTralteElisabeth SveePiippokattaKirsten LundTanteMamieAvaLailaTone HmarithcSynnøve H HoelIreneleserChristofferReidun SvensliAud Merete RambølHelge-Mikal HartvedtAlice NordliVioleta JakobsenRune U. FurbergTorKristine LouiseKarin  JensenKatrinGBjørg L.Dolly DuckBenedikteAstrid Terese Bjorland SkjeggerudTom-Erik FallaAnneWangSverreAnniken BjørnesToveCarine OlsrødMathildeAnne Berit GrønbechÅsmund ÅdnøyBjørg Marit TinholtHanne Kvernmo RyeFindus