Ja, til at se paa er Livet godt, naar man kan nøjes med det, svarede Oluf. Men til at leve? Hvor er dets Temaer faa, hvor er dets Repertoire hurtigt spillet til Ende! At vokse og længes, at lide og sukke, at elske og avle, at opdrage Børn og dø - mere er der ikke. Og det kalder vi Livet - udenfor det føler vi oss forstødte og landsforviste - ved dets lukkede Porte sidder vore dybeste Længsler, vor bedste Attraa og banker paa med grædende Taarer og beder saa mindeligt om at blive lukket ind ...