Så lavede Igor brat en pause og kiggede på mig, som havde han lige sagt noget meget viktigt. Han forventede min reaktion, min mening.
For at redde mig ud av situationen slog jeg autopiloten til og trak på skuldrene:
– Tja, sådan er dét... Sådan er livet.
Igor kneb øjnene i og hamrede en knytnæve i bordet:
– JA! MEN LIVET SKAL FANDEME LEVES! OG IKKE FUCKES OP!
– Ja, ja. Klart, mand... Helt klart.