Det hænder virkelig, at en liten by hænger sammen i en bestemt sak og blir som et eneste væsen. Den faar sit ansigt, sit minespil ut mot den samme kant. Den lille by trænger den ene dag noget fælles at se op til, og den anden nogen at la kaldfliren gaa ut over. Hvad skal man ellers snakke om, naar man stikker over til hinanden?