Å, du Oda, du Oda, snøftet Oline og dro ermet under nesen. Skal tru ka det blir av deg,rare lille ungen. For noken vanleg unge er du i alle fall ikkje. Ka er e da? spurte Oda og danderte de slappe hvitveisene i norgesglasset som Oline hadde fylt med vann og satt på disken. E trur du er ein litin engel , sa Oline og kikket på henne. Det er e faktisk overbevist om at du er.