Sorga må få ta all den tida den treng,men den skal ikkje dominer livet ditt. Du hjelper verken deg sjølv eller Erlend med det. E er viss på at Erlend har sitt eige rom i hjartet ditt, og det vil allveg bli der. Dit inn skal du gå når du treng å vær alæn med minnan dine og sorgen over ham. I sorgrommet ditt. Det rommet vil du treng ofte, men sjeldnar etter kvart. Sorg tek den tida det tek. Slik er det berre, det vi begge. Men det er ei dør i det rommet, Maren. Du kan komma ut att og. Ein lyt passe seg for å låse seg inn i det rommet, for da vert livet berre sorg. Men livet er meir enn det,Maren. Vi må leva mens vi gjer det. Ta vare på livet mens vi har det.