Tonje kan ikkje vite at brørne eigentleg var ute og såg etter nettopp henne. Nei, Tonje kan slett ikkje vite at det ligg ein svirrevipp nede på Hagen Helsecamping og kjempar med gråten fordi han av ein eller annen fortærandes grunn alltid må slåss med folk når han eigenteg meiner å seie «hei» Ho kan heller ikkje vite at det heldigvis ligg ein gut i den andre senga og trøstar og seier at det trass alt var ein kort og høfleg slåsskamp, og at det går opp og ned her i livet, sjølv om det absolutt har gått mest ned den siste tida.
Det er så mykje ein ikkje veit, desverre.