Hun selv var annerledes. Hennes blod var nok både rødt og varmt. Den lykke hun lengtes efter, den skulle være het og fortærende - men den skulle være ren og plettfri - hun selv ville være god og lojal og trofast mot den hun gav seg til - der måtte komme en som kunne ta henne helt, så ingen evne i henne ble liggende ubrukt og råtnet etsteds langt inne og forgiftet -. Nei - hun torde ikke - ville ikke være lettsindig. Ikke hun -.