MØDE I TÅGEN

Mens den fjogede, tågede gråvejrsdag dør
i sin fjumsede, grumsede gravstedskulør,
går jeg tur gjennem tågen og grået
i det trodsige, gråssige genferdshumør,
hvor der ikke er noget ved noget.

Men med ét går den tonløse tomhed i skred
ved en vandrende piges tilfældig fjed,
og jeg står og har følt og forstået
dette ingenting, som der er alting ved,
skønt der ikke er noget ved noget.

Godt sagt! (3) Varsle Svar

Sist sett

Anne Berit GrønbechElin FjellheimRune U. FurbergTralteToveHarald KJorund KorbiKirsten LundMartineDemeterIngunn SNorahTove Obrestad WøienOddvarGLilleviMarteKristine LouiseRufsetufsaAnette Christin MjøsFindusPrunellasiljehusmorBerit RAkima MontgomeryConnieIreneleserLene MMarianneNCecilieJarmo LarsenAmanda AJBHilde MjelvaHeidi LEster SPiippokattaDolly DuckTrude JensenStine SevilhaugHanne Kvernmo Rye