GINA
Tror De, at unge Werle er gal?
RELLING
Nej dessværre; han er ikke galere end folk plejer at være. Men en sygdom har han rigtignok i kroppen.
GINA
Hvad er det for noget, som fejler ham da?
RELLING
Jo, det skal jeg sige Dem, fru Ekdal. Han lider af en akut retskaffenhedsfeber.
GINA
Retskaffenhedsfeber?
HEDVIG
Er det en slags sygdom, det?
RELLING
Jaha; det er en national sygdom; men den optræder kun sporadisk. (nikker til Gina) Tak for maden!