Bokelskere.no

FRU ALVING
Osvald, - hvad var det du sa' om livsglæden?

OSVALD
Ja, livsglæden, mor, - den kender I ikke stort til herhjemme. Jeg fornemmer den aldrig her.

FRU ALVING
Ikke når du er hos mig?

OSVALD
Ikke når jeg er hjemme. Men det forstår du ikke.

FRU ALVING
Jo, jo, jeg tror næsten jeg forstår det - nu.

OSVALD
Den - og så arbejdsglæden. Ja, det er nu igrunden den samme ting. Men den ved I hellerikke noget om.

FRU ALVING
Det kan du nok ha' ret i. Osvald, lad mig høre mere om dette her.

OSVALD
Ja, det er bare det jeg mener, at her læres folk op til at tro, at arbejdet er en forbandelse og en syndestraf, og at livet er noget jammerligt noget, som vi er bedst tjent med at komme ud af jo før jo heller.

FRU ALVING
En jammerdal, ja, Og det gør vi det da også ærligt og redeligt til.

OSVALD
Men sligt noget vil menneskene ikke vide af derude. Der er ingen der, som rigtig tror på den slags lærdomme længer. Der ude kan det kendes som noget så jublende lyksaligt, bare det at være til i verden. Mor, har du lagt mærke til, at alt det, jeg har malet, har drejet sig om livsglæde? Der er lys og solskin og søndagsluft, - og strålende fornøjde menneskeansigter. Derfor er jeg ræd for at bli' her hjemme hos dig.