Å denne Paul Schøning, fyrvogter på et fyr av fjerde orden, visnet ned til roten, forstenet i selvforagt og kynisme, hvad foregikk i ham nu? Han var satt til styrer og leder av fyrets idioti: han tændte det og lot dets jernhode sprænge blank stupiditet to mil tilhavs, han slukte det og det stod der i en motsatt meningsløshet indvendig og utvendig: det var så kjækt, så kjækt, og det hadde ingen i hånden, men det stod der som i tøisko mot havet.
Sist sett
