O Menneskehed,
knæl da, Broder ved Broder, ned!
bryd da, Læbe med Læbe, ud:
'Himlen meer ei deles efter
Altrenes Qvadrater; Jorden kløves
ei og eøves meer ei af Tyranners Sceptre.
Blodige Kroner, Bøddelstaal,
TRældomsfakler og Offerbaal
glimte meer over Jorden:
gjennem Præstemulm, gjennem Konetorden
FRihedens Morgenrøde,
Sandheds lyse Dag
straaler under Himlen, nu eet Tempeltag;
daler ned paa Jorden,
nu eet Altar vorden
for Brødrekjærlighed.
Jordens Aander gløde
i friske Hjerter nu:
Frihed er Aanders Hjerte, Sandhed Aanders Hu!
Jordens Aander alle
ned i Støvet falde
den Evige paakalde:
hver sin Thronehimmel i sin egen Pande har,
hver i eget Hjerte har Alter og Offerkar:
Drot er Hver for Jorden, Præst er Hver for Gud!