SORGERNES SUM
(Husråd)
Når de store bekymringer
trenger sig på,
blir de daglige ærgrelser
latterlig små.
Men når atter de store
blir vejrende hen,
så vokser de mindre
sig store igen.
Det er som man bærer
sin sorg i en bylt
som er så-og-så stor
og som skal være fyldt.
Og skal sådan en bylt
være rimelig let,
må man gøre den lille
og knytte den tæt.