Det er omtrent 1 Aar siden, at jeg ret for Alvor blev opmærksom paa et ungt Menneske, hvem jeg tilforn allerede ofte havde berørt, fordi hans skjønne Udvortes, det sjælfulde Udtryk i hans Øie næsten fristede mig, et vist Kast med Hovedet, en Kaadhed i Yttringer forvissede mig, at han var en dybere Natur, der havde mere end eet Udtræk, medens en vis Usikkerhed i Modulationen antydede, at han var i den forføreriske Alder, hvor Aandens Modenhed forkynder sig, ligesom Legemets i en langt tidligere Tid, derved, at Stemmen ofte slaaer over. Ved Hjelp af disse skjødesløse, tilnærmende Conditor-Inclinationer havde jeg allerede draget ham til mig, og lært ham i mig at see en Fortrolig, hvis Tale paa mange Maader fristede det Melancholske i ham frem under Brydningens Form, idet jeg ligesom en Farinelli lokkede den sindssvage Konge ud af hans mørke Gjemme, Noget der, da min Ven endnu var ung og smidig, lod sig gjøre uden at bruge Tangen.

Godt sagt! (3) Varsle Svar

Sist sett

Malinn HjortlandEivind  VaksvikToneNorahKirsten LundJulie StensethPi_MesonTanteMamieBookiacSynnøve H HoelEli HagelundStig TRune U. FurbergReidun VærnesMonica CarlsenMarit MogstadReadninggirl30Karen RamsvikJarmo LarsenTone SundlandVanja SolemdalHilde Merete GjessingEllen E. MartolSigrid NygaardSolveigTorill RevheimHeidiTine SundalTurid KjendliePiippokattaDaffy EnglundmarithcLailaStine SevilhaugV. HulbackLars Mæhlumella76Anne-Stine Ruud HusevågFride LindsethBerit B Lie