Viser 1 til 1 av 1 omtaler

Sidan krimbøker har vore i sentrum hittil i sommar, tenkte eg at denne kunne vere eit godt avbrekk. Men - må innrømme at eg kjenner meg litt skuffa. Heller ikkje denne av Marianne Fredriksson er for meg den store leseopplevinga, dessverre! (Har lese hennar bok om Maria Magdalena tidlegare i år...)
Innhaldet, eller historia, er god; svenske Ingegerd, eller Inge - og chilenske Mira møtest tilfeldig hos gartnaren. Dei to middelaldrande kvinnene får god kontakt, og etterkvart utviklar det seg til gjensidig venskap. Begge er fråskilde og har vaksne barn. Venskapen får fram kjensler hos dei - og etterkvart kjem vonde opplevingar hos dei begge fram i dagen, opplevingar frå fortida. Tårer, mange tårer.....

Eg opplever skrivemåte, eller komposisjon, som springande og noko overflatisk. For meg vart det vanskeleg å bli engasjert i det som kunne ha vore ei svært god historie. Så derfor: terningkast 3

Godt sagt! (0) Varsle Svar

Sist sett

Lise MuntheDemeterBerit RAstrid Terese Bjorland SkjeggerudAstrid SæverhagenReidun SvensliHilde MjelvaConnieBjørn SturødTheaAvaHarald KBeathe Solbergandreas h. o.Ingrid HilmerIngvild STonesen81Hilde Merete GjessingBjørg  FrøysaaHelge-Mikal HartvedtKirsten LundRune U. FurbergLilleviIngunn SCarine OlsrødTralteHanne Kvernmo RyeOleAlice NordliLene AndresenAmanda AJulie StensethSynnøve H HoelMarit AamdalMartinAkima MontgomeryMarit HåverstadmgeBertyKaramasov11