Til dem som er satt til å inspisere ofringene
i landsbyen på Alexanderøya.
Fra Aurelius Diogenes, sønn av Sabatos, hjemmehørende i
landsbyen på Alexanderøya - ca 72 år gammel - med et arr
over høyre øyenbryn.

Jeg har for visst alltid ofret til gudene, og nå har jeg -
i overensstemmelse med ediktet - i Deres nærvær
både ofret, frambåret drikkoffer og spist av offerdyrene.
Dette ber jeg Dere attestere. Lev vel!

Jeg Aurelius Diogenes er ansøkeren.

2.hånd: Jeg attesterer herved at Aurelius Syrus Diogenes
har ofret i vårt nærvær.
1.hånd:
I første regjeringsår under Imperator Cæsar Gaius Messius Quintus
Trajanus Decius, den fromme, lykkelige og opphøyde,
2. dag i Epiphi. [26.juni år 250]

_

Ofringsattesten er funnet på en papyrus i Fajjum i Egypt, 1893.
Teksten inneholder en søknad til de romerske myndighetene i Egypt
fra en frafallen som har ofret, om å få attestert at ofringen har
funnet sted, samt myndighetenes innvilgning.
Vi har altså for oss en såkalt libellus , et vanlig bevis fra
myndighetene på å ha ofret (Jfr. keiser Decius' Edikt).
Mange kristne skaffet seg slike ved bestikkelse, uten å ha ofret.
Da regnet de med at de unngikk tiltale, og samtidig fortsatt kunne
være medlemmer av den kristne kirke. Det kom til å bli et strids-
spørsmål i kirken hvordan en skulle stille seg til slike.

_

"Hvorledes har I da bygget?" (Hans N. Hauge)

..på denne reise talede jeg med tvende Præster, der gave mig
forskjellige spørgsmåle... hvorfor Gud ikke sendte sin Ånd over
vore forfædre, såvelsom over mig og mine medtroende?
Jeg spurgte igjen: hvor var Guds Rådgivere, eller hvo gav ham
noget forud...?
Da præsterne taug, fremkom en Klokker og ytrede sin Harme, og
sagde at jeg rev ned, alt hvad han havde oppbygget i 40 År.
Jeg spurgte: hvorledes har I da bygget, når det så hastig
kunde falde? Eders Bygning har da vist ikke stået på Klippen.

Derefter bad de mig at gå igjen, endskjønt de forhen havde
beordret Lensmanden at arrestere mig... (...)

..jeg havde gået over Fjeldet på Skie til Åls Hovedsogn,...
somme dage holdt 2 a 4 Forsamlinger, så skede det en aften, at
Lensmanden.. kom og vilde arrestere mig; der var omtrent 300
Mennesker forsamlede, hvoriblandt jeg hørte ingen at tage
Lensmandens Parti, men brukte maktsprog mod hans Trudsler,
bød ham være stille og ikke røre mig; men jeg bad dem om, at
de skulde være stille, og sagde: det er min Pligt at følge ham,
såfremt han har Øvrighedens Ordre, hvilket han strax oplæste,
og jeg fulgte med ham; nu kom jeg i hans huus til hvile strax
og sov sødelig; dette var Løverdags nat. Søndags eftermiddag
vilde adskillige besøge mig, men de fleste blev afslået,

hvorimod der kom ind en Pige som sagdes at være leiet for at
hun skulde spotte mig, hvilket hendes adfærd og væsen udviste;

men hva skede: efterat jeg havde talet nogle Ord med hende,
begyndte hun at græde. Endelig kom der ind en Spillemand og
endeel lystige Folk, som begyndte at danse; Lensmandens Kone
kom, tog min Hånd og opfordrede mig til dands; jeg bad
Spillemanden vilde spille mig den Tone eftersom jeg selv
begyndte, nemlig den Psalme: Nu bør ei Synden mere, med Magt
og Herredom, udi vort Kjød regjere, men daglig kastes om (3).

hvorpå Lensmandskonen slap min hånd og Dandsen standsede.
Jeg derimod læste og talede til de tilstedeværende, så
Spillemanden og de andre begynte at ynkes over mig, fordi jeg
blev således behandlet, andre græd og ønskede de vare som jeg.

(3) Landstads reviderte salmebok nr.511

SPØRSMÅL: 1. Hvilken oppfatning måtte Hauge få av den
offisielle kirke ut fra det han forteller her?
2. Hvilken oppfatning av den offisielle kirke og praktiseringen
av Konventikkelplakaten gir teksten her?
3. Hva sier teksten om Hauges forhold til Bibelen, hans arbeids-
form, karakter og innflytelse?
4. Hva forteller teksten om Hauges forhold til myndighetene?