Alt lyder mig, hvorpå jeg blikket fæster;
en digter er en farlig heksemester!

Det er en tåbelig forestilling, at tænke sig en digter anderledes end andre mennesker; der kan mellem disse være langt mere poetiske naturer, end mangen stor erkendt digter er det; forskellen bliver kun, at digteren har en bedre åndelig hukommelse, han kan holde på idéen og følelsen til den klart og tydeligt er gået over i ordet, det kan de andre ikke.

Hvem er vel trængt så dybt ind i sjælens veje, at han tør benægte, at bønnen er vingen, der hæver os til den indskydelsens sfære, hvorfra Gud vil række os hjælpens og nådens oliegren.

Den sande poesi er en guddommelig indskydelse, den er guldet i bjerget; dannelse og opdragelse er den snilde bjergmand, der ved at rense og forædle det.