"Du som har båret alle vore sorger, Herre, vil du ikke også bære denne?"
"Jo, mitt barn, du behøver ikke, du kan ikke og du skal ikke selv bære verdens sorg."

"Men, Herre, jeg har set og hørt dette og det var så rædselsfuldt. Herre, hvorfor, hvorfor?"
"Jeg ser ned på menneskets vanskeligheter og sorger for at det hele skal overgives til mig. Kast alle jeres byrder på mig."

"Herre, giv mig så din Helligånd, at jeg kan bringe denne store sorg til dig og lade den blive hos dig." Så ble jeg rolig.

Gud gør ikke noget forkert. Det kan altsammen ligne et forvirret broderi, meningsløst og grimt. Men det er undersiden, man ser. En dag vil vi få retsiden at se, og vi skal blive forbavsede og taknemmelige.

Denne verdens forhold var med i Guds planer. Alt det som skete var ikke en fejltagelse. Gud tager ikke fejl.

Han ser på vanskelighederne og sorgerne og vil, at vi skal komme til ham med dem og overlade dem til ham, Det var den lektie, som jeg skulle lære her.

Jeg lærte også at bede. Bøn er at bringe alt det til Gud, som volder os besvær og bedrøver os. Det betyder at efterlade sine bekymringers byrde hos ham og gå videre uden dem,

Ugen før havde jeg talt med hende om Frelserens kjærlighet. "Du må give ham dit hjerte, for han bar også dine synder på korset."

"Ja," svarede hun, "men jeg har så lidt tro." "Så bed ligesom den dæmonbesatte drengs far: Herre, jeg tror, hjælp min vantro. Vi behøver ikke en stor tro, men tro på en stor Frelser."

Så smilede hun, og vi takkede Herren, fordi hans styrke blev fuldkommen i skrøbelighed.