SOLNESS
For jeg har siddet her så alene. Og stirret så rent hjælpeløs på det altsammmen. (sagtere) Jeg skal si' Dem, - jeg er begyndt at bli' så ræd, - så rasende ræd for ungdommen.
HILDE blæser
Pyh, - er ungdommen noget at bli' ræd for!
SOLNESS
Ja, just den. Derfor så har jeg låset og stængt mig inde. Hemmelighedsfuldt) De skal vide, at ungdommen vil komme her og dundre på døren! Bryde ind til mig!
HILDE
Så synes jeg, De skulde gå ud og lukke op for ungdommen da.
SOLNESS
Lukke op?
HILDE Ja. Så ungdommen kunde få slippe ind til Dem. Så'n med det gode.
SOLNESS Nej, nej, nej! Ungdommen, - det er gengældelsen, det, ser De. Den kommer i spidsen for omslaget. Ligesom under en ny fane.