Så lavede Igor brat en pause og kiggede på mig, som havde han lige sagt noget meget viktigt. Han forventede min reaktion, min mening.

For at redde mig ud av situationen slog jeg autopiloten til og trak på skuldrene:

– Tja, sådan er dét... Sådan er livet.

Igor kneb øjnene i og hamrede en knytnæve i bordet:

– JA! MEN LIVET SKAL FANDEME LEVES! OG IKKE FUCKES OP!

– Ja, ja. Klart, mand... Helt klart.

Av den snørrete gatelømmelen, den anarkistiske eleven og den durkdrevne sjakkspilleren var det blitt en mann som visste hvor skjørt det sjelelige livet er, og hvor mange nødutveier og illusjoner det trenger for at vi på et vis skal mestre oss selv.

And when he stepped out of the phone box, he was still Clark Kent.

Det har ikke så mange likhetstrekk med å finne opp hjulet – at en gutt lager te til kjæresten sin og kjæresten hennes, etter å ha sett dem fiste.