BRACK trækker på skuldrene
Der er jo altid den udvej, at pistolen er stjålet.
HEDDA fast
Heller dø!
BRACK smiler
Sligt noget siger man. Men man gør det ikke.
HEDDA *bag fru Elvsteds stol, kramser hend ei håret:
Nå, søde Thea, - går det så med Ejlert Løvborgs mindesmærke?
FRU ELVSTED ser modfallen op på hende
Å gud, - det blir visst uhyre svært at finde rede i.
TESMAN
Det må gå. Der er ikke ander for. Og det, at bringe orden i andres papirer, - det er netop noget, som ligger for mig.
TESMAN med papirerne i begge hænder
Du, Hedda, - det er næsten ikke muligt for mig at sé derinde under hængelampen. Tænk det!
HEDDA
Ja, jeg tænker.
BRACK
Nej, - det traf ham i underlivet,
HEDDA ser op på ham med et udtryk af ækelhhed
Det også! Å det latterlige og det lave, det lægger sig som en forbandelse over alt det, jeg bare rører ved.
HEDDA højlydt
Endelig engang en dåd!
TESMAN forskrækket
Gud bevare mig, - hvad sider du, Hedda!
HEDDA
Jeg siger, at dette her er der skønhed i.
BRACK
Hm, fru Tesman -
TESMAN
Skønhed! Nej tænk det!
TESMAN
[...] Og det, at du begynder at kalde mig Jørgen også! Tænk det.
HEDDA knuger hænderne som fortvilet
Å, jeg forgår, - jeg forgår i alt dette her!
TESMAN
I hvad for noget, Hedda? Hvad?
HEDDA koldt, behersket
I alt dette - løjerlige, - Jørgen.
FRØKEN TESMAN
[...] Farvel! Nu må jeg hjem til Rina. (vender sig ved døren) Herregud, jvor underligt at tænke sig! Nu er Rina både hos mig og hos salig Jochum.
TESMAN
Ja, tænk det, tante Julle! Hvad?
FRØKEN TESMAM
[...] Men jeg syntes da alligevel, at til Hedda, - her i livets hus, - her måtte jeg da melde døden selv.
HEDDA
Og så i skønhed, Ejlert Løvborg. Lov mig bare det!
HEDDA et skridt nærmere
Ejlert Løvborg, - hør nu her -. Kunde De ikke sé til, at - at det skede i skønhed?
LØVBORG I skønhed? (smiler) Med vinløv i håret, som De før i tiden tænkte Dem -
HEDDA
Å nwj. Vinløvet, - det tror jeg ikke længer på. Men i skønhed alligevel! For én gangs skyld! - farvel! De skal gå nu. Og ikke komme her oftere.
BRACK
Meget sandt. Jeg har ikke noget imod bagveje. Til sine tider kan devære nokså pikante.
HEDDA ser hen for sig
Således er det altså gåt for sig. Da har han ikke havt vinløv i håret.
BRACK
[...] For vi mandspersoner, vi er desværre ikke altid så principfaste, som vi burde være.
TESMAN
Å kæreste Hedda, - om du kunde overvinde dig til at følge med! Tænk det!
TESMAN
Jeg fik sletikke tale mere med ham, du. For da vi kom ind i gaderne, så blev han og en to-tre andre rent borte for os. Tænk det!
TESMAN
[...] Tænk dig bare, Hedda! Så sørgerligt -
TESMAN
Ho, mens vi gik sådan indover, ser du, så blev jeg tilfældigvis lidt tilbage på vejen. Bare sådan et par minutters tid, - tænk det!